Jern-Maskinindustrien artikel om Klimablock
Klimablock renser luften i industrien og tilfører samtidig en økonomisk gevinst med varmegenvinding
De sidste ti år har EU-lovgivningen skruet op for kravene til industrien om mindre udledning af skadelige stoffer i miljøet, bedre indeklima og lavere ressourceforbrug. Læg dertil stigende energipriser så giver Klimablocks procesudsugning med varmegenvinding rigtig god mening på flere planer.
Det store procesanlæg med en krydsveksler på 43.000 m3/h plus spånfilter er netop etableret hos Fog og Venø, der laver akustikpaneler i træ. Foto: Klimablock
Klimablock i Herning oplever i disse år stadig større fokus på, at den luft, der bliver suget ud og renset i produktionsvirksomheder skal kunne bruges igen med varmegenvingsanlæg, der sparer på ressourceforbruget og dermed både på varmeudgiften og CO2-udledningen.
– I dag skal virksomhederne tænke meget på CO2-udledning og energibesparelser. Heldigvis er procesanlæggene de sidste ti år blevet langt mere effektive, og når i dag op på 85 % genvendingseffekt. Det betyder meget både for den samlede CO2-udledning og bundlinjen, forklarer salgsingeniør René M. Riishøjgaard, der ikke er i tvivl om, at genvindingseffekten kommer endnu højere op med tiden.
Den rigtige 20°C varme luft
Den tekniske forklaring ved varmegenvinding er kort fortalt, at der ved udsugning af den 20°C forurenede luft fra fabrikken skal tilføres frisk luft. Men den returnerede luft er efter varmegenvindingen måske kun 16°C, og så skal den friske luft opvarmes fire grader for at ramme de 20°C igen, som mennesker trives bedst i. Og det er her, at Klimablocks system sikrer varmegenvinding eller erstatningsluft billigst og mest effektivt muligt.
Lovkrav til nye fabrikker og sund fornuft i gamle
Når der bygges en ny virksomhed i dag med mekaniske ventilationsanlæg, skal det i henhold til bygningsreglementet være forsynet med varmegenvinding, sådan, at afkastluftens varmeindhold udnyttes. Det er uhyre effektivt og derfor er der også mange virksomheder, som vælger at indføre varmegenvinding på ældre anlæg, fordi der er rigtig mange kilowatt og dermed penge og CO2 at spare.
Dansk kvalitet fra inderst til yderst
Klimablock startede for 50-år siden med at bygge sine egne anlæg, ventilatorer og filtre. Men man fandt efterhånden ud af, at det var mere effektivt med dygtige underleverandører, som man arbejdede tæt sammen med. Og det er ikke tilfældigt, at alle underleverandørerne i dag er danske. Klimablock har tidligere brugt udenlandske underleverandører til anlæggene, men kvaliteten er simpelthen højere, når tingene bliver produceret i Danmark.
– Det er bedre at have underleverandørerne tæt på, hvor det er let at snakke sammen og arbejde ud fra tegninger, som begge parter forstår. Danske leverandører er måske lidt dyrere på den korte bane, men langt billigere på sigt!
Vi bruger tid og penge på at udvikle vores produkter og know-how, som kunderne derefter får stor glæde af.
– En anden fordel ved at bruge lokale leverandører er, at der er langt lavere CO2 udledning fra transporten end f.eks. at få sejlet elementerne fra Kina. Alle vores underleverandører ligger i nærområdet. Og så skal man heller ikke underkende, at det er vigtigt for mange virksomheder, at vi kan dokumentere, at anlæggene er produceret under ordnede forhold.
Klimablock er altid foran
– Vi er i en branche, hvor der konstant bliver stillet nye krav til vores kunder om at leve op til nye miljøregler. Det gør, at vi hele tiden skal være et skridt foran vores kunder og kunne vejlede og bistå dem, så de får de rigtige løsninger, der lever op til de nye krav, som myndighederne hele tiden justerer eller ændrer i takt med ny viden på området.
Det betyder, at Klimablock hele tiden skal være et skridt foran deres kunder og have kendskab til alle de nye regler, der kommer fra EU. Men René Riishøjgaard synes også, at det er spændende at vide, hvad der kommer af nye regler og krav, og hvordan virksomheden løser det bedst muligt for kunderne. Og Danmark er en rigtig duksedreng i klassen, og stort set altid foran alle andre med at opfylde de nye krav og regler. Rettidig omhu går, ifølge René Riishøjgaard, aldrig af mode i Danmark.
Blandt Klimablocks kunder er der også mange, der vælger at få moderniseret eller udbygget deres anlæg. Dem vejleder Klimarock også i, hvordan de kan lave om på deres udsugning, så de kan spare penge ved at sænke energiforbruget markant. De ældre anlæg lever naturligvis ikke altid op til de nyeste krav, men kan tit moderniseres.
Fremtidens systemer etableres til sommer
Klimablock laver også store støvsugeranlæg til alle brancher, hvor der kræves rengøring. De skal i gang med et stort støvsugeranlæg til sommer, hvor der indgår 1.000 meter rør, der skal fordeles på tre etager på et sygehus i Danmark. Derudover står der en ny betonfabrik på programmet samt spånanlæg til flere erhvervsskoler.
Fakta
Træ-, metal- og betonbranchen
Klimablock leverer store og små ventilationssystemer til alle brancher, hvor der indgår arbejdsprocesser.
Men det er især træ-, metal- og betonindustrien, der har glæde af deres kompetencer.
I løbet af kort tid skal man til Afrika for at levere et proces- og industriventilation på et savværk.